Stuvet grønærter

og gulerødder (hovedret til 4 pers.)

Det skal du bruge

  • 5 gulerødder i små tern (ca. 300 gr.).
  • 1 liter vand.
  • 2 tsk. groft salt.
  • 300 gr. bælgede eller optøede, frosne ekstrafine ærter. 

Sovs

  • 50 gr. smør.
  • 3 spsk. hvedemel.
  • 1½ dl mælk.
  • 3 dl. kogt vand fra grøntsagerne.
  • ¼ tsk groft salt.
  • friskkværnet peber.
  • 2 dl. hakket frisk persille. 

Pynt

  • friske persillekviste.

Her til

  • Frikadeller, karbonader eller stegt flæsk og kogte kartofler. 

Tilberedning

Kom gulerødderne i en gryde med kogende vand tilsat salt.

Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 5 min.

Tilsæt ærterne og kog dem, uden låg, i ca. 1 min.

Tag 3 dl. af kogevandet fra og hæld grønsagerne til afdrypning i en sigte. 

Sovs

Smelt smørret i gryden ved kraftig varme, men uden at det bruner.

Rør melet i og bag blandingen godt sammen i ca. 2 min.

Pisk de 3 dl. kogevand i lidt efter lidt.

Pisk mælken i og lad saucen koge ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min.

Vend ærter, gulerødder, salt og peber i og smag stuvningen til.

Vend den hakkede persille i og server straks med frikadeller, karbonader eller stegt flæsk og kogte kartofler.

Siden er sidst opdateret 20. december 2019