Forplejning

Forplejning i Juniorklubben

Juniorklub børnene tilbydes som hovedregel frugt hver eftermiddag. Nogle dage udskiftes frugten med eksempelvis rugbrød/pålæg, pasta, snobrød, hjemmebagte boller etc. men det er oftest frugt der tilbydes. 

Dette er der flere grunde til

  • Generelt er det vigtigt at få fyldt depoterne op, så der er energi til eftermiddagens gøremål.
  • Skal opfyldningen have gavnlig effekt, skal der ikke fyldes på for sent ud på eftermiddagen, så frugten serveres ofte kort tid efter af børnene kommer fra skole.
  • Vi vil gerne at vi spiser nogenlunde samlet/sammen. Det giver mulighed for at tale sammen imens, og det kan i bedste fald bidrage til, at der sniger sig lidt hyggestemning ind i spisepausen.
  • Noget frugt, eller især de alternative ting, kan ikke stå fremme så længe uden at blive "kedelig", så børnene skal selv lære at være opmærksomme på "hvornår der er frugt". Spørg evt. en medarbejder. Det er en glimrende måde at få vished på.
  • Vi kan få ryddet af vejen, så bordene igen kan benyttes til spil, kreativitet og anden aktivitet.
  • Vi arbejder på, efter bedste evne, at lære den enkelte at huske at vaske hænder inden de går ombord i "ta' selv bordet", samt hjælpe dem til at forstå hvorfor hygiejne er vigtig. Understøttende læring hjemmefra i samme disciplin kan vi varmt anbefale.
  • "Din Sundhed Er I Dine Hænder", er der nogle der påstår, og vi tror på, at der langt hen ad vejen er noget om snakken.
  • Vi har ikke økonomi til at servere i store mængder, men har madpakken været for lille, dagen for lang, eller har man brændt mere krudt af end ellers, så har man sidst på dagen mulighed for at købe et stykke frugt eller en bolle.
  • Vi har en "klippekort ordning" som kan anvendes til betaling for frugt/bolle men også til andre aktiviteter der koster lidt ekstra, som f.eks. ture til svømmehal, fisketure m.m. Kig gerne ind i klubben og hør nærmere om klippekortet.

Drikkevarer

I Klubbens køkken står en vandkøler, så alle har fri adgang til dejligt koldt vand hele dagen. 

Siden er sidst opdateret 19. november 2019